Om teatret

Sydhavn Teater er landets første og eneste stedsspecifikke lille storbyteater – vi sender scenekunsten ud i byens rum, og laver vilde eksperimenter dér hvor det gamle og det nye København mødes. Teatret debuterede i 2014 med Et Mobilt Dukkehjem, en radikal nyfortolkning af Ibsens klassiker i en omrejsende campingvogn, og har siden spillet både Harold Pinter som midnatsforestillinger i et nedlagt kapel og eksperimenteret med brug af digital teknologi og virtual reality i teater. I 2017 blev Sydhavn Teater et lille storbyteater under Københavns Kommune, som dermed gav sin støtte til kunstneriske leder Mille Maria Dalsgaards mål om at skabe et fast teater i Sydhavnen som kombinerer stærk lokal forankring med internationalt udsyn og kunstneriske eksperimenter. Til daglig har teatret kontor og prøvelokaler i Karens Minde Kulturhus – men scenekunsten bliver at finde overalt i byens revner og sprækker.

Forestillinger i salg

Sydhavn Teater


Website

http://www.sydhavnteater.dk