© Liquidminds

Spilledatoer

Henter data…

Om forestillingen

Mød en række helt almindelige – men ualmindeligt modige – mennesker, som står frem og læser op af deres teenagedagbog live på scenen. Kom og grin af gamle klassebilleder og sjove anekdoter, bliv nostalgisk over musik fra teenagetiden, krum tæer over hjemmelavet hjerte-smerte-lyrik eller nik genkendende til de første kærestebreve.

EN PINLIG AFFÆRE er dagbogsbekendelser fra det virkelige liv. Måske kan du genkende dig selv, når oplæserne deler gavmildt ud af sjove sandheder, autentiske anekdoter og ubehjælpsomme erfaringer med fester, forældre og kærlighed. Vi lover i hvert fald, at det bliver sjovt, rørende og pinligt. Og vi lover, at baren er åben – også efter arrangementet!

Medvirkende: Rebecca Svensson, Stinne Skovbjerg
Producent: Nørrebro Teater
Arrangør: Nørrebro Teater

Del forestilling:

En pinlig affære 2018/19


Dagbogsbekendelser fra det virkelige liv