Om teatret

Zangenbergs Teater er et børne- og familieteater, støttet af Københavns kommune . Teatret har eksisteret siden 1978 og har igennem årene høstet stor anerkendelse for vores arbejde. Vi planlægger altid repertoiret sådan, at den enkelte forestilling skal indeholde elementer af almengyldig interesse, for hele den aldersgruppe den er møntet på. Vi ved, at det er vigtigt ikke blot at underholde børnene, men at deres fantasi skal udfordres og forføres. Vi mener i øvrigt, at det er vigtigt, at vore forestillinger også appellerer til det ledsagende voksenpublikum. Alle skal have noget med hjem fra Zangenbergs Teater, men ikke nødvendigvis det samme. Vi vil fortsat arbejde hårdt på at flytte grænserne for hvad der er muligt for et lille teater som vores, og til stadighed udvikle visionære og vedkommende forestillinger, der sætter dagsordenen for opfattelsen af moderne børneteater. Igennem årene har vi høstet en lang række af endog meget flotte anmeldelser for vores stykker. Zangenbergs Teater modtog I 2004 en Reumert for årets bedste danske børneforestilling (Nikio og den store samurai) med ordene: Dansk børneteater i særklasse.

Forestillinger i salg

Zangenbergs Teater


Zangenbergs Teater

Pilestræde 55A
1112 København K
Find vej



Website

http://www.zangenbergsteater.dk